<video>

Få ting i livet gør mig mere lykkelig, end når udviklere tør klamre sig til en tydelig vision og simpelthen nægter at gå på kompromis. Mod al sund fornuft. Især når det handler om audiovisuel historiefortælling, hvor store dele af oplevelsen handler om stemning og atmosfære fremfor dybt gameplay og en ekspansiv, tilsyneladende uendelig verden fuld af muligheder. Kort og godt: en stram og fokuseret fortælling, der tillader dig i nogle lykkelige timer faktisk at glemme al verdens larm og støj.

Velkommen til 1980'erne, som de aldrig blev. En dystopisk spejling af det årti, vi alle elsker, men hvor de tekniske fremskridt fik lov at tage en anden retning. Glem Walkmans, Macintosh og He-Man. Her bydes der i stedet på lyssky magtstrukturer, statslig kontrol og brutal vold. Kroppen er reduceret til en ressource, og livet er noget flygtigt, som i det store hele ikke ser ud til at betyde det store. I centrum står R.E.A.C.H., en kunstig intelligens fanget i en menneskekrop, der forsøger at affinde sig med denne nye normalitet. Et udgangspunkt, der selvfølgelig placerer Replaced i samme filosofiske sandkasse som Blade Runner og Ghost in the Shell, hvor spørgsmål om bevidsthed og identitet konstant bobler under overfladen.

<bild>Det her er så smukt!</bild>

Forskellen er, at Replaced (heldigvis) ikke forsøger at overgå disse stildannende titaner, der har hjulpet med at forme genren, hverken i omfang eller eksistentielle spørgsmål. Hvor eksempelvis Cyberpunk 2077 satsede benhårdt på sin ekspansive verden fyldt med systemer, karakterer og historier, så gør Sad Cat Studios noget langt mere intimt og fokuseret. Replaced skalerer oplevelsen ned og sigter i stedet efter tempo, følelse og nærvær. Med et resultat, der virkelig taler for sig selv gennem sin næsten klaustrofobiske fortælling. En ensom person på vandring gennem en verden i aktivt forfald. Støbt i skinnende, regnvåd beton, stål og lys.

En følelse, der formidles med sjælden perfektion af spillets måske mest slående aspekt: den visuelle præsentation. Vi har ganske vist set såkaldte HD2D-titler før, men Replaced tager dette koncept et skridt videre og er direkte åndssvagt flot. Og det er ikke bare en enkelt del, men netop hvordan lyssætningen, pixel-art designet og det ofte absurde detaljeniveau spiller sammen. Det føles... ægte levende og indgroet. Visne blade, der danser i vinden, lys der filtreres gennem beskidte vinduer, og mørke rum, hvor støvet hænger tungt i luften.

<bild>Kampene kan være enormt udfordrende på højere sværhedsgrader.</bild>

Alt er så skamløst velkomponeret, og det føles desuden aldrig flot bare for udseendets skyld. I stedet fungerer det visuelle som en forlængelse af fortællingen, hvor hver scene bærer en emotionel tyngde og tekstur, der gang på gang får én til at stoppe op og bare måbe. Som prikken over i'et arbejder kameraet desuden aktivt på at forstærke dramatikken i hver billedramme ved at zoome, panorere eller skifte fokus. Det er elegant, engagerende og imponerende - altid.

Men ambitionerne rækker langt ud over det visuelle, og Replaced byder også på overraskende kompetent gameplay, der kombinerer platforming-hop med udforskning og enkle, men ofte overraskende udfordrende kampe. Sidstnævnte bygger på en kombination af slag, pareringer og kontraangreb. Enkelt men tilfredsstillende, hvor man tydeligt har skævet til Arkham Asylum, bare tilpasset et todimensionelt perspektiv. Bevægelserne bærer dog langt mere tyngde i Replaced og har en naturlig træghed, som kendes fra blandt andet Flashback og Prince of Persia. Kort sagt: det duer ikke bare at "knap-spamme" her, i hvert fald ikke hvis du spiller på en af de højere sværhedsgrader, som ofte kan være ret hårde.

<bild>Det er tilfredsstillende at scanne objekter.</bild>

Effekten her er tydelig og mærkes egentlig allerede fra første sekund, når du tager dine første vaklende skridt i spillet. Hver bevægelse bærer simpelthen mere mening og konsekvens; her er en distinkt rytme, som hurtigt bliver ret afhængighedsskabende. Det hele opleves ofte mere filmisk i sin præsentation, hvor alt fra animationerne, kamerabevægelserne og tempoet tydeligt vil være mere en oplevelse end bare endnu et spil i mængden.

Og det er heromkring, at Replaced virkelig finder sin identitet. For selvom det er let at drage paralleller til andre værker i genren, både film og spil, så filtreres alle indflydelser gennem den kompromisløse vision, som holdet har sat op. Her er et formål og ikke bare stil, og selvom det næppe er nyt for genren, lykkes det alligevel at præsentere det på en måde, der føles personlig snarere end prædikende. Spørgsmålene vokser frem naturligt gennem nysgerrighed og de situationer, du havner i.

Men alt er ikke perfekt, og for mange vil spillets ret overfladiske gameplay sandsynligvis blive trættende. Det er selvfølgelig en yderst bevidst prioritering fra udviklernes side og en del af den tidligere nævnte "kompromisløse vision". Hvilket jeg virkelig hylder dem for. Men Replaced vil ikke appellere til den brede masse. Det er smalt, det er begrænset, og ikke mindst er det et spil, der næsten kræver, at du stopper op indimellem og virkelig tager dine omgivelser ind.

<bild>Let there be light!</bild>

Replaced forsøger ikke at være størst eller mest. Og i en genre, der ellers så let har tendens til at fokusere på og sidde fast i teknisk overflod og overambition, er det befriende med noget, der tør være mere afskallet, fokuseret og personligt. I sidste ende handler Replaced trods alt om følelse, hvilket det har mere end rigeligt af, med en historie der resonerer dybt, føles forfriskende uden at genopfinde hjulet og desuden ikke føler et behov for at give alle svar.

Hvis dette er en helhed, du kan leve med, og hvis du ligesom undertegnede har en svaghed for dystopiske pixler støbt i neon og snavs, så vil Replaced højst sandsynligt være en af de mest utrolige og omvæltende oplevelser længe. Så sluk lyset, skru helt op for lyden og lad det alternative 80'er opsluge dig.

<video>